
FARVETERAPI MED
MANDALAS MALEBØGERNE
MANDALAS
Mandalas er meget mere end bare figurer i en malebog.
Motiverne er cirkelrunde mønstre, der ender med at blive de mest farvestrålende kunstværker. At male Mandalas er en kreativ og beroligende aktivitet i en ellers hektisk tid. Det anbefales, at male Mandalas udefra og indefter. Vigtigst er dog, at der ikke males vildt og ustruktureret, men at der følges en retning. Det systematiske forløb styrker koncentrationsevnen. At farvelægge en Mandala er meditation i bevægelse. Både børn og voksne oplever ro og afspænding.
NEM AT ARBEJDE MED
Bøgerne er udarbejdet så du kan lave dine egne kunstværker.
Indbindingen af malebøgerne er foretaget, så hver side kan tages ud enkeltvis. Det gør bogen nem at arbejde med, og flere børn kan dele en malebog. Der er kun én Mandala på hvert stykke papir, der er kartonagtig tykt. Hverken børn eller voksne er i tvivl, når de får en Mandalas malebog i hånden. Her er tale om en helt anden kvalitet, end den vi er vant til.


MANDALAS FINDES OVERALT
Mandalaen findes i kunst og symboler gennem alle tider og er et af de ældste tegn i menneskehedens historie.
Ordet Mandala betyder cirkel på sanskrit (oldindisk). Mandalaformen er en cirkel med et centrum – en universel form, der symboliserer helhed.
Mandalas findes overalt omkring os: i blomsten, frugten, træet, edderkoppen og dens spind, vort øje, jordklodens form – cirkler med centrum findes fra den mindste lille celle i vor krop til de største galakser. Måske er det derfor, Mandalaen ikke kan undgå at fascinere os, når vi først har opdaget den.
Mandalas malebøgerne er trykt i Danmark på FSC papir
MANDALAS LINKS
Vil du vide mere om mandalas kan du følge nedenstående links.
- Hvad betyder Mandala? www.wikipedia.org/wiki/Mandala
- Jung og Mandala
www.carl-jung.net
- Mandala skole
www.nordlys.dk




